Hvad er Atlética Cup?
Atlética Cup er et socialt arrangement hvor vi sætter nogle timer af til at hygge os sammen og gøre det vi har som fælles interesse, nemlig at løbe.
Der vil blive forsøgt arrangeret en eller anden for for bespisning, som varetages af nogle frivillige klubmedlemmer, som ikke nødvendigvis er medlem af nogle af de stående udvalg for eksempel køkkenudvalget.

Distancerne er valgt så der er lidt for enhver smag, men aldrig længere end at de fleste kan gennemføre uden de store problemer.

Afd.1 Der startes typisk i februar med et cross løb (terrænløb) på 8 – 6 km.

Afd.2 I forsommeren løbes der en mellemdistance på bane 800 m eller 1.500 m.

Afd.3 Efter sommerferien løbes den lange, som vil være 10 – 15 km.

Afd. 4 Der sluttes af kort før generalforsamlingen i begyndelsen af november med den klassiske tur rundt om Bygholm Sø 7,5 km.

Præmier er ikke noget vi gør så meget i, ofte er der tale om at nogle skaffer sponsorgaver, som kan deles ud ikke nødvendigvis til de hurtigste.
Seriøse er vi dog når det kommer til konkurrencerne, og derfor løbes der i Dansk Atletik Forbunds aldersgrupper, hvilket betyder at alle konkurrerer på lige vilkår. Der bliver således en vinder i hver alderesgruppe for piger/kvinder og drenge/mænd.
Resultaterne for de enkelte runder bliver lagt sammen efter en pointskala og samlet vinder bliver den løber der scorer flest point i tre af de fire løb.

Atética Cup skulle også gerne give lyst til at komme ud at konkurrerer til motionsløb, DGI og DAF mesterskaber, således at vi kan blive rigt repræsenteret på rådhuset en gang om året når Horsens Kommune uddeler årets idrætspriser.

Læs mere her:

Atlética Cup 2015

vh Ole Sørensen

Atlética   Fussingvej 65   8700 Horsens