Beretning fra Trail-Camp fra fredag 17.30 til søndag kl 15.30 ved Sejs.
Jeg havde tilmeldt mig for at få gode ider til trail løb. Instruktørne var Simon Grimstrup og Henrik leth Jørgensen som går for at være nogle af DK´s hårdeste hunde i denne branche, herunder en lille dagbog fra weekenden.

Fredag

17.30 cheker jeg ind i en spejderhytte der ligger i Sejs, hvorefter vi præsenterer os. Her fornemmer jeg allerede at denne weekend ikke bare er en walkover!

Vi er 17 kvinder og mænd ialt hvoraf 5 er udtaget til Trail landsholdet! 7 stk. var alm. ultra trailløber der både havde flere 70 og 100 km trailløb på CVét og så var der heldigvis 4 – 5 alm dødelige løbere men det skulle snart vise sig at der kom en reduktion så vi kun var 3 alm dødelige løbere tilbage :-)


Programmet var planlagt således at vi skulle starte med lidt teknik træning " Gør modbakkerne til din medspiller " så på med pandelampen og ud i den mørke skov, her skulle der trænes løb op af bakke og gang op af bakke, således at der stadigvæk var kræfter når toppen nåes. Efter 10 – 11 km var tiden for at vende snuden tilbage mod hytten inde, hvor 17 sultne løbere indtager noget lækker aftensmad. Aftenen fortsatte med masser af snak fra de erfaringer de hardcore havde fra de danske løb der var værd at få på CV´et. Aftenen slutter af med kaffe og hjemmebagte muffins :-)

Lørdag

Morgenmaden stå klar kl 8.00 hvorefter vi bruger en lille times tid til at få kørt en liter kaffe ned, samt noget morgenmad inden Simon Grimstrup giver et fordrag om hvordan man forbereder sig til at løbe 170 km rundt om Mont Blanc på bjergstier og om selve løbet. Herefter kalder skoven med nye teknik øvelser denne gang skal vi træne nedløb, for både fredag aften og lørdag løber vi i bakker som jeg ikke kan komme i tanke om findes på vores kanter! Efter et par timer med leg og teknik i nedløb står uret på ca 10 km. hvorefter turen går mod hytten for en god gang frokost samt en halv times hvil inden vi snørrer skoene igen for at løbe en lang tur - denne gang i et helt unikt område i granskov med en skovbund så blød af mos så hvis man skulle falde vil det mærkes som at kaste sig i nogle dyner. På hjemturen deles vi i 3 hold efter 10 km et hold der tager den direkte vej hjem ca. 2-3 km et 5 km hold og et 9 km hold. Jeg kobler mig på 5 km da jeg syntes at der godt må være lidt på kontoen til søndag, men vi kommer ind på et MTB spor og den ene km tager den næste og inden vi står ved hytten har vi løbet 18 km!

Aftensmaden indtages og igen superlækkert, aftensprogram er denne gang Henrik Leth Jørgensen der fortæller historie fra hans løb, vil lige fortælle hans længste løb blev 246 km. Aftenen forsætter med en adventurefilm hertil kaffe og hjemmebagte muffins. :-)

Sidste punkt er en Grej-pusher fra Silkeborg der har taget lidt sager med der kan købes til fordelagtige priser.

Søndag

Morgenmad kl 7.30 vi har travlt. En time til kaffen og maden herefter lidt om Henriks og Simons træningsfilosofi. Kl 9.30 løber vi ud på Campens sidste løbe tur i terrænet ved Silkeborg, også her får vi bakker der virkelig får mælkesyren til at pumpe i lårene! Vi starter ud i regnvejr, halvvejs står vi over for Himmelbjerget i fuld solskin og nyder udsigten inden vi begynder hjemturen langs Juelsø, en fantastisk weekend er ved at slutte, lidt frokost venter inden vi evaluerer Campen og vender snuden mod Horsens igen, turen blev iøvrigt ca 20 km.

Paw

Atlética   Fussingvej 65   8700 Horsens