Beretning fra lang tur rundt om Juelsø

Som tiden gik så kom pivdyrene og tudekiksene ud af skabet, fredag aften tikkede en SMS ind hvor jeg kunne se at min planlagte træningstur rundt om Juelsø ville blive en enkeltmands præstation, så jeg valgte at tage opfordringen op på at lave en kortere tur men i samme område,  nu havde jeg jo weekenden forinden været på kurset Bjergtrail som foregik i skovene omkring Himmelbjerget så jeg bestemte jo turen!

Jeg valgte at planlægge en tur hvor vi skulle på Himmelbjerget, Kongestolen, Store knøs, og Lille knøs, da jeg mente at der gerne måtte komme lidt hævn ind over denne kortere tur og samtidig skulle vi også have nogle små pauser med en fantastisk udsigt, hvilke vi også fik. Vi kom også forbi Ryttermosen, samt igennem en dal der hedder Paradisdalen, ikke uden grund at stå midt i dalen hvor eneste lyd er fuglenes sang og en rislende bæk, er alt besværet værd.

Alt i alt havde vi en super god tur med masser bakker! Mit ur viste 748 højdemeter efter 25 km. Den planlagte Juelsø havde kun 582 højdemeter på 42.4 km.

Vi sluttede turen af med at grille pølser, sodavand og øl, en rigtig fed tur.

vh
Paw 

 

 

Atlética   Fussingvej 65   8700 Horsens