Pulstræning/Trail
 
Pulstræning

Vi arbejder med at løbe i forskellige pulszonerne, som gerne skulle give udslag i en bedre udholdenhed og et større overskud til at løbe.

For at deltage er et puls ur et must, da træningen for det meste drejer sig om netop pulsen.

Der findes i dag rigtig mange forskellige og gode ure, som udgangspunkt anbefaler vi et Garmin ur, da vi kan vejlede og hjælpe med de fleste indstillinger af dette mærke. I samme boldgade er de fleste af urene med håndleds målere, men vi vil gerne nørde helt igennem, og vores erfaring siger at en brystmåler er væsentligt mere præcis, og derfor at fortrække.

Ved start af træning finder vi sammen de nøgletal som hver enkelt løber har brug for at vide, og hjælper med at få uret indstillet korrekt, til uret opkobler vi også jeres mobil, og så er vi klar til at løbe.

Træningen forgår i forskellige pulszoner, der arbejdes både med løb i aerob og anaerob zoner der gør en til en bedre løber. Når vi træner fælles forsøger vi at få de træningspas som ofte er udfordrende selv at løbe, løbet sammen, gerne de hårde, det er altid nemmere at give løbet en skalle, når man kan se at ens løbe kammerater også er presset. Træningsprogram er vist i nogle farver, som nøjagtig som på uret symboliserer hvilke zoner træningen skal ligge i.

Vi er en meget spredt gruppe hastighedsmæssigt, men vi forsøger at få hoved og hale til at nå sammen det meste af tiden, der kan dog være undtagelser hvor dette ikke lader sig gøre, men ved at vi er forholdsvis mange, så bliver ingen efterladt alene.

Træningens programmet består af 3 træninger i klubben, tirsdag, torsdag og lørdag derudover er der lagt op til en hjemme træning på omkring 5 til 8 kilometer, altså 4 træninger om ugen.

Trail

Vi er to træner der begge elsker at komme ud på eventyr langt væk fra asfalten og byens larm, derfor kombinere vi pulstræningen med trail hver anden weekend, dette forgår oftest omkring Silkeborg, Vejle, Juelsminde eller andre fantastiske steder vi kender eller ønsker at vise frem. En rigtig god grund til at løbe trail er at man kommer væk fra det monotone tråd, som løb på asfalt og i byen er, i naturen er underlaget, ikke lige, det styrker ens sener og muskler til at reagere på de skævheder, og forhindringer der ligger der ude, alt sammen super god træning, sidste og ikke mindst så er der altid gode oplevelser forbundet med trail iform af at se dyr og fantastisk nye steder og lækkere natur perler der virker som mental velvære.

Håber i bliver friste af ovenstående og vi prøve at løbe med, om ikke andet så på en eller to ture, for at se om netop dette koncept kunne friste dig, du er meget velkommen.

 Træner

Paw Rademacher & Poul La Cour

Træningsplan - Klik her
Atlética   Fussingvej 65   8700 Horsens