Beretning fra forårets Harzen tur (kanon tur)

Turen startede med afgang fra Horsens fredag kl 6.30, alle mand var klar og friske, humøret var i top indtil det gik op for Theis at vi først skulle have kaffe på den anden side af Hamburg!  Her havde vi lige rullet på motorvejen Horsens syd efter flere bemærkninger måtte bilen ind på McDonalds ved Christiansfeld, her viste det sig at det med kaffen tog et kvarter fra vi bestilte til den var færdig. Nå men pyt næste stop blev rastepladsen efter Hamburg, hvor vi fik rundstykker og kaffe og en bette kage. Efter en halv times tid sad vi igen i bilen på vej mod Wernigerode, vi ramte hotellet ved 13.30 tiden, vi fik vores værelse og gik en tur ned i byen hvor vi fik handlet lidt cola, bananer og øl. Herefter fik vi klædt om til den første løbetur, der var planlagt til 8 km, rundt i området forbi slottet og Kaiserturm. Ja ja den blev 11 km med noget der indimellem ligende bjergbestigning, hvilket betød at på nedløbet styrtede Søren og slog foden hvilket absolut ikke er spor sjovt oppe midt på et bjerg, men det viste sig at det ikke blev sidste gang han var i jorden, men der var høj sol og humøret stadigvæk i top! Vi kom tilbage på hotellet, hvor en velfortjent øl blev nydt mens vi på skift tog et bad. Mens Kim sang under bruseren, blev der banket på døren, hvor vi fik at vide at der desværre var sket en fejl, vi havde fået suiten, vi skulle have et familieværelse! Så alt imens humøret var højt på badeværelset gik vi igang med at pakke og flytte en etage ned til et noget mindre værelse

Det skal siges at vi nåede at få Kim med en etage nedunder i påklædt tilstand.

Aftenen sluttede, som sådan en skal, med schnitzel og friske fadbamser.

Lørdag

Turen lørdag skulle runde Brochen, men af erfaring fra tidligere vidste jeg at der på toppen i skyet vejr kan være temmeligt diset, og da vejrudsigten meldte overskyet, valgte vi at bytte turene om, så vores lørdags tur blev langs en flod/bæk Zillerbach, en tur på omkring 24 km. Vi startede ud ved hotellet hvorfra vi havde en jævn stigning de næste 6 km. for at slutte med 1 km der godt kunne mærkes på tempoet at der var stigning indeblandt i tempoet, herefter stod vi ved den opdæmmede sø Zillerbachtarlsperre. Her passerede vi dæmningen gående for at forsætte løbeturen langs søen og videre ind i bjergene, inden vendepunktet blev nået. Her kom vi ind på en sti der gik langs jernbanen hvor der kører et gammeldags damplokomotiv fra Wernigerode til Brochen. Efter nogle kilometer langs jernbanen krydser vi og skal passere en vej hvor stien ifølge kortet skulle fortsætte, hvilket ikke var tilfældet. Igen måtte vi kort efter inprovisere for at finde ruten igen hvor vi skulle klatre op af en væg. På ruten, vi kom tilbage tæt på hvor vi havde løbet dagen forinden. Vi havde købt en sandwich ved bageren som skulle indtages inden turen gik mod hotellet. Vi blev enige om at en sandwich der havde lagt i en rygsæk og hoppet i 2 timer ikke var specielt indbydende!

Efter et lille hvil gik turen mod hotellet og efter et bad og lidt sms´en og ringen hjem, var det ved at være tid til at gå ud og finde aftensmaden. Theis mente at det kunne være hyggeligt at gå op på slottet og spise - det skal lige nævnes at vejen op til slottet nok er 4-5 gange længere en Carolinelundsbakken og samme stigning, men hvad gør man ikke for at få ro!  Vi fik os dog kæmpet op og fik et bord med udsigt over byen og til Brochen. Vi var jo tørstige så vi bestilte 4 store pilsnere mens vi ville finde ud af hvad vi skulle spise! Her gør Kim en opdagelse der får os til at panikke, og får os til at råbe efter servitricen hvilket ikke er velset i Tyskland. Vi ville gerne lave bestillingen om på øllet til en mellem istedet for en liter 

Aftenen sluttede, som sådan en skal, med schnitzel og friske fadbamser.

Søndag

Efter morgenmaden gik vi op på værelset for at hvile os, undtagen Theis der klædte om og gik hvileløs rundt og ville afsted, men vejrudsigten viste at over middag ville vejret være bedst, Vi skulle have turens konge-etape. Vi skulle køre til Torfhaus en tur på 35 km, herfra startede den nok flotteste tur jeg nogensinde har løbet, også en af de hårdste men det betyder ikke spor når oplevelsen står mål med indsatsen. Turen bød på grusstier, træbroer, asfalt, beton, granit ral, mudder, store sten, trærødder. Den startede med 8 km opstigning hvor den sidste 1 km måler sig med Purhøj, jeg har efter hånden været 5- 6 gange på Brochen før men aldrig har jeg set så mange mennesker på vejene deroppe før. Tyskerne holdt også Pinse, det føltes nærmest som at løbe på strøget. Det skal lige nævnes at Torfhaus er et yndet udflugtsmål med masser vandreruter og masser af motorcykler på vejene derop, dertil er der en p-plads der er et storcenter værdig, alles besetzt, biler og motorcykler over alt i rabatten.

På vej der op løb Søren forbi nogle tyskere, der kommenterede “sie sind ja wahnsinnich”! Efter at have overhalet masser af vandrere og cykler på vej derop blev der taget fælles billeder og enkelt portrætter ved stenen på toppen. Herefter ventede 8 km nedløb hvoraf de 6 km. var på betonfliser, hvor der virkelig skal fuld fokus på hvor fødderne bliver plantet, da de er brugt som kørefliser til kampvogne under den kolde krig. Fliserne er fyldt med huller hvor en fod nemt kan komme i, og så tør jeg ikke tænke resten, men vi kom heldigvis alle ned i god behold. Vi forsatte ned til endnu en opdæmmet sø Eckertalsee. Det billede der står tilbage, minder og et glansbillede, et helt fantastisk syn, og selv om man kunne mærke at nedløbet havde ristet fodsålerne og der var kommet vabler, betød det ikke noget. Vi passerede dæmningen gående inden vi forsatte i løb igen. Her gik der ikke længe inden vi passerende et par der sad i græsset og nød solens stråler. Kvinden var blevet lidt varm og var ved at tage blusen af, hvilket jeg spurte Søren om han fik set, hvorefter han styrtede for anden gang!  Denne gang var der ikke nogen medlidenhed, Kim og jeg hev vores kammera frem og skød nogle billeder mens han var nede, pakkede kammeraene væk storgrinende fik vi fremstammet om han slog sig, sådan er rigtige venner på trail tur!

Søren kom dog op igen og vi forsatte gennem nåleskov, der voksede mellem klipper belagt med mos, et fantastisk syn med en bæk der løb ved siden af stien.

Da vi kom ud af skoven var der en lille opstigning før vi var tilbage, her var misionen ved at være fuldført, vi var alle trætte. Da vi stod ud af bilen ved hotellet var det et syn for guderne - alle var blevet savet over, nu kunne turene mærkes!

Vi skulle ud og fejre at vi havde klaret kongeruten. Vi gik ind på en restaurant, hvor alt var optaget, men på vej væk fik vi et bord ude foran. Vi bestilte den obligatoriske øl, inden maden hvilke ikke var heldigt her. Da vi ville bestille mad fik vi nemlig besked om at der ville gå en time før maden ville komme, samt at vi ikke kunne regne med at det bestilte, kunne serveres.

Vi måtte på jagt efter et nyt sted, her fik Theis love at opsnuse et lokal spisested, der viste sig at super godt.

Aftenen sluttede, som sådan en skal, med schnitzel og friske fadbamser, vi flottede os dog med gullasch suppe og sluttede af med banana split og kaffe.

Mandag

Morgenmad kl 8,00 herefter gik turen nord på med dejlige løbeminder, der helt sikkert skal have et skud igen i efteråret, dog med små justeringer.

vh