Træning for børn og unge
 
Træning for børn og unge

Atlética har oprettet et hold for at give børn og unge en mulighed til at løbe i et fællesskab igennem leg og læring.

Træningstiden er Tirsdag og Torsdag fra 16.45 til 17.45 Sted : Bag Vesthallen på Fussingsvej 65 ved Atlética klubhus

De første børn er allerede godt i gang sammen med træner Brian Hjelm – ligesom der kan være nogle forældre, som løber/leger med.

Træningens formål er at motivere børnene til at løbe og på sigt introducere dem for alle de forskellige måder der kan løbes på. Introduktionen vil være gennem leg og udfordringer, således det hele tiden er sjovt og anderledes.

Løbeturene vil variere fra en tur i skoven til en tur i byen og også interval lege i f.eks Bygholm Park. Efter løbet kan børnene ifølge med forældre benytte badefaciliteterne.

Forældre er velkomne til at løbe sammen med børnene for at få en fælles oplevelse omkring løb eller måske blot som en god grund til selv at komme i gang med løb.

Når træningen er startet vil træner Brian Hjelm gerne benytte sig af Facebook gruppe og e-mail for hurtigere at kommunikere information videre til jer.

Sikkerhed og synlighed vil blive vægtet højt vi starter uge 41 med brug af refleksvest. Atlética har ekstra veste der kan bruges til formålet. Når vi er ude i byen overholder vi færdselsreglerne i forhold til krydsning af veje etc.

I er meget velkomne til at kigge op og løbe/træne med nogle gange for at se hvad det er for noget.

Træner Brian Hjelm ser frem til at møde jer og i kan få en god snak om hvilken klub Atlética er.

 Træner

Brian Hjelm

Træningsplan kommer når dagene bliver lysere

Børn og unge-holdets Facebook-gruppe

Atlética   Fussingvej 65   8700 Horsens