Copenhagen Halfmarathon 13. september 2015 (opdateret 17.9.2015) Atlética var repræsenteret ved Copenhagen Half Marathon med 14 løbere. Nogle var taget til København lørdag for at kunne afhente startnumre. Man havde valgt et hotel i Ørestaden, så det var let at tage toget til startstedet søndag morgen. En god middag blev det også til i centrum af københavn lørdag aften. De fleste som skulle deltage i DM kørte til København søndag morgen. Da vi kom frem til Fælledparken regnede til meget voldsomt, så efter at have afhentet vores startnumre gik vi i ”dækning” i bilerne, så vi kunne holde os tøre og varme længst muligt. Dette gik naturligvis ud over det sociale, men det må vi tage en anden gang. Til sidst måtte vi ud i regnen og gøre os klar og finde den statboks, som nu passede til den sluttid vi forventede at løbe i. 5 minutter før start blev det tørvejr og var det under en stor del af løbet, som til trods for det dårlige vejr, var en stor oplevelse. Jeg kan kun anbefale at flere deltager næste år. Med 19.639 deltagere på startlinien var stemningen super. Efter løbet fandt vi sammen som vi nu skulle følges hjem, og jeg tror jeg kan sige at alle ydede det man kunne forvente og de fleste fik opfyldt de mål der var sat på forhånd. Atlética var repræsenteret af 7 løbere i DM for veteraner. Ole Sørensen vandt guld og Kurt Daugaard vandt sølv. Hilsen Ole Sørensen klik her for at se resultater |