Efter at have trænet begynderholdet, januar 2014, som afslutter deres begyndertræning lørdag den 29. marts 2014, forsætter holdet videre med træningen, med løbekursus 5-10 km på 10 uger, som afslutter med et 10 km løb til Horsens Folkeblad Løbet, den 5. juni.
Skulle der være andre i klubben der kunne være interesseret i at deltage i løbekursuset 5-10 km på 10 uger, er de selvfølgelig meget velkommen til at deltage. Træningen finder sted tirsdag, torsdag og lørdag. Skulle man have lyst til at løbe sammen med holdet bare en gang i mellem, er man også velkommen til det. Der vil blive sat en liste op på opslagstavlen hvor man kan skrive sig på, hvis man er interesseret i at deltage.
Lidt tanker fra nybegynderholdet, opstartet i januar 2014
Den 7. januar var vi en flok som mødte op i Atlética. Vi kom lige fra jule og nytårs middagene, vores rygge havde mest af alt form efter sofaen. Men i avis annoncen blev der lovet, at vi efter 12 uger ville kunne løbe 5 km, en uoverkommelig distance på daværende tidspunkt. Nu er de 12 uger snart gået, og vi kan se tilbage på en periode, med masse af hygge og socialt samvær. Vi har svedt og presset os selv ud over det vi troede muligt. Men vi har også fået kyndig vejledning og et kærligt skub af Steen, vores altid engagerede træner. Ud over selve løbetræningen har der også været vejledning om sko, skader og kost. Steen sørger også for at vi bliver introduceret til og tilmeldt de forskellige sociale arrangementer i klubben, lørdagshygge med kaffe og rundstykker klarer han også. Kurset holder hvad det lover, for nu løber vi godt og vel 5 km, og som en bonus har vi erfaret hvor godt det føles at løbe i en klub sammen med andre. Hvis det er lidt svært at komme i løbeskoene, føler man sig forpligtet på en anden måde, og der er altid en der løber lidt hurtigere og længere end en selv, så man bliver presset til at løbe længere og hurtigere. Når vi stækker ud efter træning, er der mange smil og hyggelig snak, for det føles godt at vi endnu en gang har overvundet os selv. Snart starter vi på næste udfordring, nemlig at nå de 10 km, lige nu en uoverkommeligt distance, men vi klarer det sammen.
Venlig hilsen Begynderholdet
Så er det lykkedes igen
Endnu en gang har en flok glade dejlige mennesker deltaget i begyndertræningen her i Atlética. Det er utroligt at tænke tilbage på, da vi startede i januar og til i går lørdag, den 22. marts, hvor i blev lokket med rundt om søen, på en lille løbetur på 8 km. I har altid være glade og friske til at tørne ud til træningen, selvom det var i regn sne eller slud. Altid med en frisk smil på læben. I har haft et dejligt gå på mod, som har givet mig lysten til at komme til træningen i klubben, og træne med jer. Har det stået på en tur i parken, intervaltræning, bakketræning, 10, 20 30 træning, 5 km ruten eller en lille bytur, for at se på trapperne i Lunden, har i altid gjort jeres bedste. For mig er det altid dejligt at opleve, at folk finder glæden ved at dyrke løbe og måske blive afhængig af kroppens form for "narkotika" endorfiner, der gør at man bare bliver afhængig af motion. Når kroppen først har vænnet sig til at få "stof", beder den jo automatisk om det, når den er i underskud. Man mærker det, når kroppen trænger til at bevæge sig og derfor får lyst til fysisk aktivitet. Jo mere fysisk aktivitet desto flere endorfiner, som populært sagt hjælper hjernen med at udskille positive stoffer til positiv tænkning og godt humør.
Jeg håber jeg har kunnet give jer glæden, lysten til at løbe, således at i har fået lyst til at forsætte denne positive cirkel med fysisk aktivitet.
Venlig hilsen træner, Steen T. Nielsen