DGI-cross i Taulov lørdag den 31. oktober 2015 Så fik vi skudt cross sæsonen igang. Første afdeling blev løbet på en meget krævende rute, der enten gik opad eller nedad, der var stort set ingen flade passager, så der blev brug for al den bakketræning der er blevet gennemført på det sidste. Nogle løbere vil nok mene at denne rute skulle have været henlagt til sidst i løbsserien. På den anden side ved vi jo ikke hvad vi kan forvente os af de sidste 6 afdelinger. Vejret viste sig fra sin aller smukkeste side, med sol næsten ingen vind, og da der ikke var faldet megen regn i de sidste ugen kunne vi løbe i almindelige flade løbesko. Efter løbet kunne vi sidde uden for og nyde den medbragte mad i skolegården og lige få talt løbet igennem, inden vi vendte næsen mod Horsens. Vi kom hjem med en række fine placeringer, som rakte til en tredie plads i holdkonkurrence med ialt 634 point, efter Vejle IF og Kolding KFUM Atletik og Motion som begge skorede 676 point! VI fik ialt 3 vindere: Susanne Adamovic i K60 i tiden 26.55 for de to omgange. Dragan Adamovic i M55 i tiden 33.06 for de tre omgange Ole Sørensen i M65 i samme tid 33.06, men alligevel en halv meter foran Dragan Ulla Vinther i K50, Jonna Kobæk i K65, Preben Nielsen i M70 blev alle nummer tre i deres aldersgrupper. 5 løbere kom ind på trediepladsen: Pernille Borghom i K40, Vibeke Juhl i K60, Leif Koldkjær i M70, Jacob Neve i M14 og Andreas Rasmussen i M16. Næste afdeling er i Vejle lørdag den 14. november og så må vi se om vi kan gøre det lige så flot eller måske lidt bedre, skrevet af en træner som altid vil lidt mere. Ole Sørensen |