Lørdag den 19/5-2018 var datoen for forårs klubtur i Atlética. Vi havde alle fået instruktioner i hvad der skulle medbringes og bussen kørte fra klubhus kl 08.30 SHARP ??
 
Vi blev, desværre, kun 22 personer da en lille håndfuld blev ramt af sygdom op til dagen. Så blev bussen pakket og afsted vi tog….der var sørget for rundstykker og kaffe i bussen så det var svært at være utilfreds.
 
Der blev snakket livligt i bussen om både seriøse og til tider nå ja mindre seriøse emner, men vi fik i hvert fald rørt lattermusklerne. 
 
Vi ankom i Itzehoe ca kl 12.00 og fik sat 2 pavilloner op og da vi kun havde 10 km løbere og ½ marathon løbere med så betød det at første start var kl 15.30 for ½ marathon og kl 18.00 for 10 km.
 
Der blev plads til en lille ”bytur” og lille hyggelig by hvor vi hurtigt erfarede at det herrens nymodens VISA og MASTERCARD ikke lige kunne bruges. Her handlede man helst med cool cash eller det tyske dankort. Så der blev hævet lidt i hæveautomaterne.
 
Løbsstart for ½ marathon og ruten kunne vi ikke klage over – den må næsten betragtes, som flad. Vi kom igennem rigtig flot natur og i de mindre byer der blev løbet igennem var der høj stemning der virkelig gav et boost til selvmedlidenheden/selvtilliden.
 
I mål manglede der bestemt ikke noget alle fik medalje og der var frugt og lidt vådt til ganen.
 
Vi fik alle et bad og samledes ved bussen kl 20.00 hvor der blev serveret lækker sandwich og bussen kunne køre hjemover kl ca 21.00.
 
Hjemturen var absolut med højt humør, snakken gik med løbet og alt muligt andet og andre sad og drømte LØBESKO (Brian Hjelm vil gerne underholde om dette – bare spørg) ??
 
På alles vegne kan jeg vist roligt sige det var en super tur med en fantastisk oplagt gruppe løbere fra Atlética.
 
Der skal også lyde et STORT TAK til Mikael Kristensen for at have arrangeret og planlagt denne vellykket dag.
 
Fortsat god Pinse og vi ses til træning.
 
 
 
 
Atlética   Fussingvej 65   8700 Horsens