Til medlemmer af Atletica.

 

CPH Half 19. september 2027 som også indbefatter deltager i DM halvmaraton.

Som det fremgår af nedenstående mail fra DAF, kan man sikre sig et startnummer uden om lodtrækningen nu uanset om man vil løbe som motionist eller DM-løber.

For de af jer der er klar på en bindende tilmelding allerede nu, send en mail til Ole Sørensen nifle@mail.dk, senest søndag den 27. september 2026.

Der vil herefter blive anmodet DAF om et antal startnumre svarende til dem der har vist interesse i at binde sig allerede nu.

Vær opmærksom på at der er mulighed for at tegne en afbestillingsforsikring ved tilmelding.

Med venlig hilsen

Ole Sørensen

Tlf.: 2119 2533

 

VIGTIGT LÆS NEDENSTÅENDE MAIL FRA DAF

Mail modtaget fra DAF 11. september 2026

I samarbejde med Sparta Atletik & Løb er vi rigtig glade for igen at kunne tilbyde vores medlemsklubber adgang til startnumre uden om lotteriet.

Det er nu, I skal melde ind, hvis I vil tilbyde jeres medlemmer startnumre til CPH Half næste år, den 19. september 2027.

Vi skal bruge følgende information fra klubberne senest den 29. september kl. 12:

  • Det ønskede samlede antal startnumre for klubben (antal er bindende)
  • Navn og e-mail på kontaktperson i klubben

Information sendes til daf@dansk-atletik.dk.

Et startnummer til CPH Half 2027 koster 795 kr. plus 5% i administrationsgebyr pr. startnummer.

BEMÆRK:

Startnumrene er personlige og kan (efter de er aktiveret) ikke overdrages til en anden løber, men den enkelte løber kan tegne afbestillingsforsikring ved tilmelding.

Antallet af startnumre er bindende, og klubben hæfter altså for det antal, man bestiller. Der vil dog være god tid til at aktivere startnumrene som kan bruges til nuværende medlemmer, og til rekruttering af nye.

Den tidlige deadline skyldes, at lotteriet om startnumre åbner den 30. september, og inden da skal vi vide, hvor mange numre, der skal reserveres til medlemsklubber.

DM HALVMARATON

DM halvmaraton bliver en del af CPH Half i 2027 (senior, junior og masters). DM tilmelding åbner på et senere tidspunkt, men det er vigtigt at understrege, at der ikke bliver mulighed for at bestille startnumre via DAF efter den 29. september kl. 12 – heller ikke til DM.

Atlética   Fussingvej 65   8700 Horsens