DGI Landsmesterskab Aabenraa 29 juni 2025

11 guld 2 sølv 1 bronze 1 klubrekorder

Atlética var i weekenden repræsenteret med 3 løbere, som gjorde det rigtig flot. Da vi nu var taget helt til Aabenraa, besluttede Brian og Martin sig for også at forsøge sig i de to længdesprings konkurrencer, normal med tilløb og stående uden tilløb!!!. Det viste sig at længespringskonkurrencerne blev det helt store hit. Alle stævnets deltager samlede sig omkring springgraven. Stemningen blev meget lig den man oplever ved omrejsende tivoli, når de ”stærke” drenge samles og konkurrerer i at slå med en stor kølle så en slæde med en vægt køre så højt op som muligt. Det blev råbt, kommet med gode råd og heppet på sine klubkammerater.

 

Jeg kan kun anbefale dette stævne og endnu en gang konstatere at alle kan være med. Brian var med som debutant og skrev følgende til mig: Jeg er øm i de fleste muskler i dag (mandag), ben, ryg og mave, så det var en god omgang i går. Fedt I fik mig med.

 

Brian Hjelm M40 var debutant ved stævnet, men formåede alligevel at gøre rent bord og komme hjem med 6 guldmedaljer. 80 m 11,21 sekunder. 400 m 1:00,24 minut, 1.500 m 5:11,65 minutter, 5.000 m 18:31,59 minutter. Længdespring med tilløb 4,96 m og Længdespring stående 2,4 m.

 

Martin Kjær M45 var ikke helt så dominerende i sin aldersklasse, men kom alligevel hjem med 3 guld- 2 sølv- og 1 bronzemedalje. 80 m sølv 12,58 sekunder. 400 m sølv 1:09,56 minut, 1.500 m guld 4:53,52 minutter, hvilket var en forbedring af hans egen klubrekord. 5.000 m guld 17:19,94 minutter. Længdespring med tilløb guld 3,75 m og Længdespring stående bronze 2,4 m.

 

Ole Sørensen var med i M75 og havde valgt at deltage i alle 4 flade løbe discipliner fra 80 m til 5.000 m. lige som Brian og Martin.  Desværre blev det kun til 2 distancer på grund af en skade, som kastede 2 guldmedaljer af sig. 80 m på 16,99 sekunder. 3.000 m på 23:31,81.

 

Ole Sørensen

  

 

 

 

 

 

 

Atlética   Fussingvej 65   8700 Horsens