Kære Atlética medlem
Efteråret er over os, og vi skal have fundet vores refleksveste frem så vi kan løbe vinteren sikkert i møde.
Vi skal også til at afholde generalforsamling, og her er der et par vigtige punkter på dagsordenen som er vedhæftet denne mail.
LÆS AGENDA
Vi har i bestyrelsen drøftet med Tri afdelingen, at tiden er inde til at de skal stå på egne ben.
Tri afdelingen er i dag flere end 100 medlemmer hvilket svare til ca. 25 % af det samlede medlems antal i Atlética.
Grunden til at Tri skal have deres egen klub i klubben er at de har ytret ønske om mere selvbestemmelse, deres økonomi (omsætning) er eksploderet i takt med medlemstilstrømningen. De har ønsker til driften af deres ”klub” som ikke er i tråd med de ønsker som Atlética (løbere) har.
Vi ønsker derfor at ændre i vores vedtægter, så Atlética TRI Horsens, bliver en klub i klubben, dvs.:
De får særskilt økonomi, vedtægter, CVR nummer, skal selvstændigt være medlem af div. foreninger og organisationer.
Atlética TRI Horsens, forbliver dog en selvstændig klub under Atlética og med samme hjemstedsadresse.
Derfor er der et punkt på dagsordenen hvor vi ønsker at ”skrive” Atlética TRI Horsens ud af Atlética’s vedtægter. Atlética TRI Horsens, vil efterfølgende etablere en selvstændig klub ved en stiftende generalforsamling i Q4 2015 / Q1 2016.
Vest Hallen
Sommerens afstemning på klubmodul, er ligeledes et særskilt punkt på dagsordenen.
Bestyrelsen ønsker at få verificeret afstemningen om at der kan bruges OP TIL 550.000 kr. til at få projekt Vest hallen gennemført. Beløbet er at betragte som en forudbetalt leje på maks. 2.300 kr. pr måned i 20 år. Dette punkt er på dagsordenen for at sikre at der er forståelse for hvad vi går ind i, og der vil ligeledes væres en gennemgang af det juridiske dokument der sikrer Atlética’s investering.
Vi håber oprigtigt at mange vil deltage i årets generalforsamling idet vi mener ovennævnte er væsentlige punkter, og derfor bør besluttes af et stort flertal af klubbens medlemmer.
Du bedes tilmelde dig på hjemmesiden så vi er sikre på at der er stole, kaffe og godter nok til alle
Vi glæder os til at se dig til årets generalforsamling
Vh
Bestyrelsen