Salomon Hammer Trail Winther Edition 2018
DM Kort Trail
Dette løb er hverken for børn eller pensionister!
Jeg var meget spændt og en lille smule nevøs, da jeg have hørt meget om denne rute, som kalder sig Danmarks hårdeste trail rute. Jeg er tilbøjelig til tro på dette, men da jeg kun har løbet et trail løb tidligere er jeg ikke den rigtige til at vurdere dette.
Dog kan jeg sige at det var meget hårdt og jeg måtte bruge al min viljestyrke for at komme igennem de 21.1 km, som er distancen for DM i kort trail!
Inden start blev vi orienteret om at der ville blive kontrol af vores sikkerheds udstyr, hvilket i korte træk består af væskekapacitet minimum 1 l, 5 stk. plaster, bandage 5 m, kop (der serveres kun væske i medbragt kop), fløjte, survival blanket/alufolie og fuldt opladet mobil telefon.
Vi blev også informeret om at ruten var meget fugtig og mudret og at kroppen nok skulle få nogle ”tørre tæv” og det kom fuldstændig til at passe. Jeg var både møg beskidt og våd da jeg kom i mål og de sidste 5 km var kramperne ved at indfinde sig.
Resultatet blev at jeg blev nr. 2 i min aldersgruppe (vi var kun to og vi var de ældste startende). Når jeg ser på den samlede resultatliste på halvmaraton distancen blev jeg nr. 82 ud af de 111 mænd der gennemført, det vil sig at 29 yngre mænd kom senere i mål end mig, så det må jeg trøste mig med.
For de løbere som ikke synes 21.1 km trail er nok, var der distancer på 50 miles (ca. 80 km), 50 km, 42.2 km og 10 km. Der deltog i alt 300 løbere heri blandt en del uden landske løbere.
Dette er et løb jeg varmt kan anbefale hvis man har ambitioner om at løbe trail, men søg for at være i ordentlig træning inden du stiller op.
Arrangementet var rigtig godt arrangeret af Tejn Idrætsforening, og forplejningen før under og efter løbet var fantastisk.
Jeg var taget afsted som eneste Atletica løber og havde valgt at tage natfærgen fra Køge til Rønne, så sparede jeg at tage bilen med. Jeg havde på forhånd talt med stævne leder Lene Møller, som forsikrede mig at hun nok skulle sørge jeg kom ned til færgen rettidigt efter løbet.
Jeg kørte fra Horsens fredag aften kl. 21.00 og gik om bord på færgen kl.23.30 hvor jeg have bestil en kahyt. Da jeg kom om bord erfarede jeg at jeg kunne blive om bord og spise morgenmad en time efter at færgen var kommet i Havn i Rønne, hvilket betød at jeg fik en god nats søvn. Færge billetten giver også adgang til at bruge de lokale busser, så jeg hoppede på rute 4 og kom til Allinge kl.8.00 og havde så 4 timer til at gøre mig klar til start. Da jeg efter at være kommet i mål og fået noget at spise og præmieoverrækkelsen var overstået stod der en familie klar til at køre mig til færgen (havde for en sikkerheds skyld taget en flaske vin med som jeg kunne aflevere som tak).
Da jeg kom om bord på færgen i mit beskidte tøj og uvasket fik jeg lov til at få et bad, så jeg kunne holde mig selv ud og komme ind i restauranten. Fik sovet lidt på færgen som ankom til Køge 22.30 og så ellers mod Horsens. Var hjemme igen kl 1.00 søndag nat 27 timer efter jeg var taget afsted.
Lørdag den 27. januar 2018 vil være en dag jeg husker for mange ting ud over selve løbet. Jeg fik en udsøgt god service på færgen og stor hjælpsomhed fra arrangørerne med hensyn til transport.
Ole Sørensen