”Stafet For Livet” er i dag verdens største indsamlings arrangement mod kræft.

”Stafet For Livet” er et døgn, hvor der sættes fokus på kræftsagen, der kæmpes sammen og livet fejres. Det er en anledning til at mindes dem, vi har mistet, og give håb til dem, der kæmper.” Stafet For Livet” er fællesskab, oplysning og indsamling i kampen mod kræft.

I Horsens afholdes stafetten fra fredag 27.maj kl.16 til lørdag 28.maj kl.13. I år foregår det på CASA/Forum.

Du kan deltage i stafetten ved at tilmelde dig vores hold, ved at tænde lys eller ved at donere.

Du tilmelder dig på www.stafetforlivet.dk

Her finder du vores hold ”Atletica Horsens” – her kan du enten tilmelde dig holdet, eller give et bidrag til holdet hvis du er forhindret i at deltage i selve stafetten.

Man bidrager med 50,- for børn/unge under 18 år, og 100,- for voksne.

Pengene går til Kræftens Bekæmpelses livsvigtige arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Vi sætter et telt op, og sørger for forplejning under stafetten.

Hele ideen med stafetten, er at holdet skal holdes i gang i stafetten de 21 timer det varer. Vi forestiller os, at man som deltager tager 1 time ad gangen – og meget gerne flere J.

Måske kan man udfordre sig selv med, hvor langt man kan nå på de 21 timer J

Sidste år var vi 58 personer tilmeldt – vi håber vi kan samle 100 personer i år J

Så kære Atletica medlem – grib fat i dig selv, din ægtefælle, børn, børnebørn, bedsteforældre, naboer og andet godtfolk – lad os sammen støtte en god sag.

Mange hilsner 

Paw, Claus og Anita

 


 

Atlética   Fussingvej 65   8700 Horsens